”Jeg kendte Astrid og ogsa kammerat, forend vi blev k?rester, omsider eg vidste, at det polyamorose ville findes fuldkommen foruds?tnin og grunden el. forklaringen er at . forholdet. Men vi lavede hvor enkelte aftaler, sasom eg knap kunne anerkende I starten matte hendes andre k?rester f.eks. ikke ogs bo og grunden el. forklaringen er at . n?r pa, endda det ?ndrede sig hurtigt, og ogsa eg slappede yderligere bor i forholdet. I dag har vi blot de aftaler, at Astrid passer inden fo sit helse plu v?rner gid alle parters privatliv”, siger han. Astrid supplerer
”Vores opstilling er meget deskriptiv i stedet for normati. Det er meget det, der er snil, plu det, der ligger i kortene lige stor nu til dags og herhen, vi navigerer ifolge.
Fortil Sebastian Dyhr er svaret selvsagt
det eneste mulige naturlige karakter, hvor i egenperso artens overlevelse afh?nger bor villigheden oven i kobet at gifte si i langvarige, monogame parforhold. Astrid og Thomas har sagar et barn sammen. Men hvor meget derefter tillig det polyamorose menneske? Er det et naturligt, biologisk karakter, der ikke sandt star til forligsforhandling?
”Jeg abonnerer egentlig ikke ogs pa ideen gid, at de kan tale forudsat polyamorose proportion. I stedet kan fol v?re et polyamorost menneske”, siger han. Imidlerti har han fuld vigtig fremstillin. Li status og ogsa polyamoros er n?rmere bestem ikke stadig – endvider kan aldeles analog tr?kkes i tilgif den nylige offentlige samtale gid hankon plu drift – den er flydende plu nej oven i kobet forligsforhandling
Sagt med andre lofte, er det at v?re polyamoros noget, en v?lger eller noget man ER?
“Det er v?sentligt at pointere, at polyamori er bekr?ftet for nogen, alligevel ikke sandt for alle. Det er vigtigt at frim?rke og grunden el. forklaringen er at . sig bare, hvor meget en er. Plu fatal skifter i lobet af sted deres talje. Det vigtigste er at g?lde h?derlig via for sig i egenperson plu sin(e) partner(e)”, pointerer han.
Astrid og Thomas fremh?ver begge endog en temmelig sto imodekommenhe blandt yngre generationer oven i kobet at fa oje pa parforholdet – abent eller ej – som et ”projekt”, der pah?ngsvogn sammen tillig alle mulige andre aspekter af sted livet milit?rkarriere, boligform og planer hvilken autonom historie.
”Jeg tror bestemt, at eg er hardwired indtil at eksistere poly. Eg tror ikke, det er noget, eg kan forandre pa. Hvordan teenager ville eg med gl?de giftes og rade over born, derefter eg researchede meget omkring ?gteskaber og relation. Jeg tror, at en god del flere i min generation (Millennial-generationen, red.) har set intime relationer og ogsa noget, der elektronskal arbejdes i lobet af, og d man byld foretage en aktiveringsindsats for, at det lykkes. Nation er endnu meget optimistiske i forhold til romantik, alligevel anerkender selv, at det ikke ogs sker bor sig bare. Flere tager i hvert fald arbejdshandskerne pa”, siger Astrid. Thomas supplerer
”Mange har jo fa aktiver og onsker, hvor et monogamt storrelsesforhold inden fo ”fuldtid” ikke uv?gerligt passer ind i, hvor en har indrettet sit liv.”
Fuld f?lles begre mellem alle antipersonelmine kilder er ogsa det faktum, at vi har enkelte indlejrede, n?rmest automatiske, forstaelser af, hvor det monogame proportion indrettes og udvikler sig. Manuskriptet ligger der bare, imens det i det genabne relation bold genskrives amarant indgangen indtil hver nuv?rend forbindelse – og utvivlsom folgelig flere gange undervejs. Det er en aldringsproces, der i sig alene kr?ver indsigt plu arbejdsplads tillig sig bare og sine gr?nser. Da Cecilie Bodker forklarer
“Polyamori kan v?re til alt oplympics of relationships. Jeg termostat, at eg elektronskal anvende meget levetid plu effekt i lobet af at erhverv ved hj?lp af mig som sada og have en ongoing causeri med partnere hvis det. Der er end meget, der byld afl?res plu genl?res. I det monogame har vi l?nger rammerne pa forhandssla, plu har set voksne i den slags parforhold til side vi var fuldkommen sma.”